Translate

torsdag den 18. november 2010

Hvordan du gør din butik spændende

Sælger du produkter der ser bedre ud med dekoration, så er her muligheden for, for få penge, at få en varieret udstilling i din butik. Du kan nemlig leje malerier på månedsbasis, store som små og med varieret udtryk. Du kan endvidere få hjælp til hvordan du sætter et tema op omkring netop dine produkter understreget med et udtryksfuldt maleri. Alt dette for at få fornyet din butik jævnligt, så du kan få lokket købelystne kunder ind i din butik så de hver gang får en ny positiv oplevelse, og vigtigst af alt - lysten til at komme tilbage! Kunne du tænke dig at prøve, så kontakt mig på mail carina@dis-cover.dk eller telefon 50144416 - Jeg glæder mig til at høre fra dig :-)

tirsdag den 9. november 2010

Butiksdød - hvad bringer fremtiden?

Jeg har nu tourneret rundt i det danske land og jeg må sige konklusionen er chokerende, der er meldt butiksdød! Der står alt for mange lokaler tomme, og det vrimler ligefrem med "Butik Afståes" skilte i alt fra nyetablerede butikker, der inden 1 års fødselsdagen er nået har opgivet, såvel som etablerede butikker der har fejret adskellige fødselsdage. Mange butikker såvel i hovedstadsområdet som i provinsen holder udsalg med mærkbare nedsættelser på op til 25-30% på flyverdragter og vinterjakker, på trods af at vinteren endnu  ikke er kommet, i angst for at de slet ikke skal komme af med deres varer. Det syntes jeg nu er et fejlagtigt signal at sende, og desværre bliver mange butikker tvunget med, da kunderne jo ikke kan forstå hvorfor det kun er naboen, der holder udsalg. Men på den anden side så kan jeg godt forstå butikkerne, de skal jo betale for deres varekøb, butiksleje, forsikringer, el og varme, personale - for slet ikke at nævne løn til dem selv. Men hvad vil kunderne gøre den dag alle butikker giver op, og man kun kan købe via nettet, og derfor ikke kan føle materialet før man beslutter sig for at købe, prøvesidde drømmesofaen eller de der støvler der ser så lækre ud på fotoet, suk det er trist men kan i værste fald blive senariet i fremtiden. Måske er det allerede fremtiden, for netsalget stiger markant hvert år, og flere og flere butikker må dreje nøglen om, er vi på vej ind i en udelukkende virtuel shoppingverden? Nej jeg tror det ikke, måske er det bare en naturlig udrensning, men hvis du vil overleve og have lokket kunderne ind i netop din butik, så må du sørge for at det bliver en oplevelse for alle sanser, kunderne skal simpelthen få nogle indtryk de ikke kan få via netsalg, de skal trickes i den del af hjernen, der får dem til at føle at de må komme igen. Selvfølgelig vil netsalg være en del af hverdagen ,det er uundgåeligt, men du kan enten hoppe op på vognen og få det bedste ud af begge dele, eller du kan vælge at dreje nøglen om. Hvad vælger du?